home hero Image

Udskiftning af rude

Hvis din bil har en glasskade på forruden, der er så alvorlig, at den ikke kan repareres, kan du trygt overlade udskiftningen af forruden til os.
24 83 89 10
Slår din rude revner?

Skynd dig at ringe til os, så kommer
vi til dig og reparerer skaden.

Husk, vi ordner også forsikringspapirerne!

Ring og book en tid nu

Alle bilmærker

Vi udskifter eller reparerer 
ruder på alle bilmærker.

Vi yder fuld garanti

Fuld monterings-, rust- og tæthedsgaranti på alle
udskiftede ruder.

Vi ordner forsikring

Vi tager os alt det praktiske med dit forsikringsselskab.

Vi kommer til dig

Vi kører ud i hele det sydlige Jylland. Ribe, Skærbæk, Esbjerg, Varde, Tønder, Haderslev, Åbenrå

Udskiftning af forrude

Forruden på din bil er ikke blot et stykke glas. Faktisk er det en integral del af del af bilens bærende struktur. At køre med en skadet forrude er derfor ikke alene forstyrrende under kørsel, men kan være farligt ved uheld, da bilens sikkerhedsegenskaber kan være alvorligt svækkede som følge af skaden i ruden. Desuden kan politiet udstede bøde for at køre rundt med en skadet forrude.

Hvis uheldet er ude og glasset slår revner, er det derfor vigtigt, at få booket en tid til at få skiftet til en ny forrude hurtigst muligt.

Hvor lang tid tager det at få skiftet en forrude?

Når vi kører ud til dig og skifter din forrude på stedet, kan du køre i bilen 1 time efter montøren har færdiggjort arbejdet. Det skyldes, at limen som holder ruden på plads, skal nå at hærde helt inden der køres i bilen.

Vi monterer ny parkeringsskive

Hvis der i forvejen sidder en manuel P-skive på den beskadigede forrude, erstatter vi den naturligvis med en ny. Sidder der istedet en elektronisk parkeringsskive, sørger vi for at afmontere og montere denne på den nye rude.

Kalibrering af forrude

Mange nyere bilmodeller er i dag udstyret med avancerede teknologier, som eksempelvis kameraer og sensorer. I nogle tilfælde kræves det, at disse komponenter skal kalibreres efter et udskift af forrude. Det afhænger af producenten om forruden skal kalibreres, og vi følger altid bilproducentens retningslinjer når vi kalibrerer.

Det kan blive nødvendigt, at montøren skal prøvekøre bilen efter kalibrering, da visse fabrikater kræver at bilen køres for at afslutte kalibreringen. Dette sikrer at alt forbundet udstyr fungerer som det skal.

En kalibrering tager sædvanligvis omkring en halv time, men på nogle modeller kan det tage længere tid.

Vi udskifter alle slags bilruder

Da en bil består af en stor del glas, kan glasskader jo desværre også ske på andre ruder end blot forruden. Vi skifter naturligvis også sideruder og bagruder. Ring til os med det samme på 24 83 89 10 for at høre nærmere.

På alle slags biler

Uanset type, model eller årgang, skal du ikke vente med at ringe til os hvis du skal have skiftet en rude. Vi udskifter ruder på alle slags køretøjer som eksempelvis personbiler, busser og lastbiler.

Dækker min forsikring?

Rigtigt mange har glasforsikring via deres kasko på den ene eller anden måde. Dækningen kan enten være hel eller delvis i forbindelse med en stenslagsreparation, og i nogle tilfælde dækker den også skift af forrude med eventuel selvrisiko. Hvordan du helt præcist er dækket bør du se i din forsikringspolice. Her vil du også kunne se om der vil ske en præmiestigning forårsaget af glasskaden.

Vi har samarbejde med alle danske forsikringsselskaber

Vi arbejder tæt sammen med alle forsikringsselskaber i Danmark, så uanset hvor du er forsikret, kan vi hjælpe dig med udskiftning af en rude. Faktisk behøver du slet ikke at tage kontakt til dit forsikringsselskab, da vi ordner alt papirarbejdet for dig. Eftersom vi klarer registreringen med navn og nummer, behøver du ikke engang at medbringe forsikringspolicen.

Når stenslaget er udbedret skal du ikke betale noget hos os, men bliver derimod kontaktet direkte af dit forsikringsskab som herefter vil vejlede om f.eks. opkrævning evt. selvrisiko.

Fuld monterings-, rust- og tæthedsgaranti på alle udskiftede ruder

Vi garanterer altid, at monteringen af din nye rude er udført korrekt efter fabrikantens krav og specifikationer. Garantien omfatter ikke udefrakommende elementer som eksempelvis stenslag, opståede revner som følge af stenslag, hærværk eller slitage.

Kan du ikke komme til os? Vi kører ud i hele det sydlige Jylland

Hvis uheldet er ude, og skaden er så stor, at det ikke er mulig for dig at komme til vores værksted, yder vi også mobil service.
Vores reparatører kommer overalt i hele det sydlige Jylland, og vi dækker bla. områderne Ribe, Esbjerg, Varde, Skærbæk, Tønder, Haderslev og Aabenraa.